Varianter
Sudoku-opgaverne med 9x9 felter er langt de mest udbredte, men der findes mange varianter. På
Wikipedia kan man se en oversigt med mange af de forskellige varianter, der findes. Man kan også finde en liste
her med endnu flere varianter og
her bliver mange varianter præsenteret.
Samurai (Gattai 5)
En variant hvor der er fem 9x9 Sudoku, som overlapper i hjørnerne, så de former en figur kaldet en
quincunx. Spillet kendes i Japan under navnet Gattai 5, som kan oversættes til noget i retning af "5 smeltet sammen". Avisen The Times bruger betegnelsen "Samurai Su Doku" og det er også den betegnelse, jeg har set mest rundt omkring på nettet.
Two-Doku (Sensei, Gattai 2)
Minder lidt om Samurai (Gattai 5), men består kun af to 9x9 Sudoku, der er flettet sammen.
Wordoku
Wordoku har de samme regler som almindelige Sudoku, men de bruger bogstaver i stedet for tal. De 9 bogstaver, man skal bruge, finder man under spillepladen. Når man har løst en Wordoku, vil bogstaverne i 9 særligt markerede felter, ofte diagonalen fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne, danne et ord. En
faq der forklarer lidt om wordoku.
Code-Doku
Word Sudoku minder meget om Wordoku, men der er en skjult besked i stedet for et skjult ord. Du kan se et eksempel
her.
Sidoku
En musikalsk variant af Sudoku. Den store forskel er, at felterne indeholder toner i stedet for tal. Når man har løst en Sidoku, vil tonerne i nogle særligt markerede felter danne starten på en sang. Du kan se et eksempel
her.